PARIS-METRO
er et performanceprojekt fra  et studieophold i Paris 2005. Projektet foregår i metroen, som er byens hovedpulåre -samtidig som metroen i Paris er en arena for reklameboards.
Performance/foto projektet går ud på at undersøge reklamens sprog og magt i det offentlige rum.Selv om metroen er et af byens vigtigste offentlige rum, er den privat ejet, med store overvågningssystemer og strenge reguleringer, ikke mindst efter 11. september - bl.a. er det strengt forbudt at fotografere.
Dette skabte en klar geriljastrategi for mit project, da jeg kun kunne opholde mig 5 minutter på hver stadition, inden overvågningscameraer havde opfanget min aktivitet, og vagter standsede mig. I metroen er al reklame iscenesat og indrammet med klare referancer til kunstverdenens billedophæng. Dette greb gør reklamen meget virkningsfuld, - og kan hænde med en så stærk æstetisering af det kommersielle sprog - skabes der en stærk manipulering af det enkelte menneske. Størrelsen på reklameboards er gigantisk, - og skaber en totalscenografi i dagligdagen, sammen med møbler og belysning.

Min interaction med det daglige liv på metrostationerne strakte sig over en lille måned, - jeg inviterede hen ad vejen flere aktører med mig. Som samarbejdpartner havde jeg billedkunstner Agnes Tiffon, - som var med mig hele vejen og stod for fotograferingen.